McKenzie MDT

Hvad er McKenzie konceptet

MDT kaldes også McKenzie-konceptet, det er udviklet og beskrevet af Robin McKenzie, der er fysioterapeut fra New Zealand.

Diagnostikken i MDT er baseret på specifikke diagnoser ud fra symptomrespons, det vil sige, ved at anvende gentagne testbevægelser eller statiske stillinger, til yderstilling i bestemte retninger. Herved afgøres det, om der er tale om et discogent problem (derangement), manglende bevægelighed (Dysfunktionssyndrom) eller et holdningsmæssigt problem (posturalt syndrom).

Undervisning og manuelle teknikker

Behandlingsmæssigt fokuseres der specifikt på at forhindre tilbagefald.

Patientaktiverende behandlingsstrategier er højt prioriteret.

Patienten undervises i sammenhængen mellem symptoner og belastning og der udvikles under testene et individuelt øvelsesprogram.

I de tilfælde, hvor det skønnes nødvendigt, suppleres med manuel teknikker i form af ledmobilisering og manipulation

Centralisering

I MDT taler man om centralisering, når symptomer i en ekstremitet – arme eller ben – bevæger sig fra yderst i ekstremiteten til mere centralt ind mod rygsøjlen, som et resultat af de gentagne bevægelser eller statiske stillinger.

Ændringen fremkommer ved, at den centrale bløde kerne i discus kan flytte sig under påvirkningen.

Under centraliseringen kan der forekomme en forbigående øgning af den centrale smerte i ryggen.

Centralisering ses udelukkende ved discogene syndromer.

Derangement

Ved derangement opstår smerten, som følge af en fejlplacering af den centrale kerne i discus. I dagligdagen påvirkes rygsøjlen ofte ensidigt på grund af vores arbejdsstillinger.

Den foroverbøjede stilling vil presse den bløde kerne i discus bagud, og påvirke vævet omrking rygsøjlen.  Der kommer smerter lokalt og evt. udstrålende smerter til arm og ben.

Bevægelser i modsatte retning vil kunne ændre på fejlplaceringen.

Dysfunktion

Patienten har ofte skiftende symptomer og nedsat bevægelighed i ryggen. Smerten provokeres i yderstilling og aftager når man fjerner sig fra ydertsillingen.

Her sker ingen hurtig ændring af smerten.

Ved dysfunktion er bløddelene omkring leddene i ryggen forkortede, og har nedsat elasticitet eller indeholder stramt arvæv efter tidligere skader.

Dynamiske bevægelser af ryggen til yderstilling i bestemte retninger, vil blødgøre vævet og ændre smerten.